James Cameron giver opdatering på ’Avatar 3’: Bekræfter ny premieredato

Tilbage til Pandora
Billede

Den længe ventede efterfølger til Avatar fra 2009, The Way of Water, ramte biograferne med et stort plask i 2022. Den endte med at tjene 2,3 milliarder dollars og indtager nu tredjepladsen over bedst indtjente biograffilm nogensinde. 

En tredje film er naturligvis undervejs, og selvom vi nok ikke skal vente 13 år, som det var tilfældet mellem de to første film, så skal vi stadig værne os med tålmodighed.

På en industrikonference i New Zealand afslørede Cameron, hvor langt 'Avatar 3' er i produktionen:

 - Vi ser ind i to meget hektiske år med post-produktion lige nu, bekræftede instruktøren. 

- Så det kommer i julen 2025.

Tidligere i år blev det annonceret, at 'Avatar 3', som oprindeligt skulle ramme biograferne i december 2024, var blevet flyttet et år til samme måned 2025. 

Den fjerde og femte film er ligeledes blevet skubbet tre år hver, hvilket betyder, at serien tidligst vil blive afsluttet i 2031 - hvis da ikke Cameron laver flere Avatar-film efter den femte.

LÆS OGSÅ: Avatar-hovedrolle er chokeret over, hvor gammel hun vil være, når filmserien slutter

Nyheden kom som lidt af et chok, da fans forventede den tredje film tidligere, idet den blev optaget samtidig med 'Avatar: The Way of Water'. Disney gav dog ikke en grund til forsinkelsen. 

Den gode nyhed er, at produktionsteamet nu har to hele år til at fokusere på de fantastiske visuelle effekter, som man efterhånden forventer fra Avatar-filmene.

Læs her alt hvad vi ved om filmen indtil nu.