Oplev 'Pandora's Box' tilsat musik af TBA!
Copenhagen Fashion Film goes to Aarhus!
Copenhagen Fashion Film Festival i Århus sætter fokus på film og mode, og viser både det historiske og det nutidige aspekt inden for modefilm - altså alt fra unikke stumfilm, ikoniske undergrundsfilm til helt nye modekortfilm.
Formålet for festivalen er at skabe et fælles grundlag for at diskutere nye ideer og eksperimenter inden for mode, film og formidling, alt imens der skæves til modens og filmens historie. Festivalen henvender sig til modeinteresserede, men også til film- og kunst entusiaster.
Om filmen:
Louise Brooks er med sit særlige androgyne ydre, stjernen i denne tyske stumfilmsklassiker fra 1929 skabt af mesterinstruktøren G.W. Pabst.
Filmen er fyldt med spektakulært tøj, intriger, jalousi og mord. Brooks' ikoniske bob frisure skabte mode, og er siden blevet kendetegnende for tiden. Hendes fantastiske kostumer blev kreeret af den legendariske designer Jean Patou, hvis særlige stil i filmen stadig sætter sit præg på moden i dag.
Sammen med film som Metropolis, Das Cabinet des Dr. Caligari og Der Blaue Engel, anses Pandoras Æske for at være en af højdepunkterne i Weimar Tysklands boomende og eksperimenterende filmperiode.
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere
1
2
3
4
5
6

