'I am what I do'. Multi-instrumentalisten Andrew Bird er en fri fugl med højt til himlen i sit yderst særegne musikalske univers, hvor han blander swing, New Orleans-jazz, gypsy, indie-folk og rock i loops - og topper det hele med sin karakteriske fløjten. Selvom han nægter at gå på kompromis med sin musik er Bird ikke desto mindre en produktiv og dybt opfindsom herre, der sidste år udsendte sin 10. plade. Og som også har fundet tid til at spille sammen med blandt andre Calexico, Loney Dear og St. Vincent, der kvitterer med at medvirke i filmen. Folket har taget den forfløjne fugl til sig, og 'Fever Year' følger Bird i de sidste udmattende måneder af hans seneste turné. Fra familiens ødegård, til det smukke Pabst Theater i Milwaukee, og til han feberramt og på krykker (!) runder både turnéen og aftenen af med en koncert i hjembyen Chicago. Har man selv været så heldig at opleve en af hans mange koncerter ved man, at man aldrig ved hvad man får. Hans sange ændrer nemlig karakter hver gang han spiller dem - og ellers har man noget godt til gode, når vi her inviterer på en udfordrende rundtur i hans aldeles gemytlige og bundmusikalske særlinge-sind. Engelsk uden undertekster.
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere
1
2
3
4
5
6

