Den finske kunstner Eija Liisa Ahtilas split screen-installation 'The Annunciation' (dvs. bebudelsen) griber fat i et af den kristne ikonografis centrale motiver, som rekonstrueres foran en green-screen i et fotostudie henover en iskold vinter. Kan man iscenesætte det guddommelige? Og hvad betyder de religiøse ikoner overhovedet for os i dag? Man behøver ikke være troende for at svare, for Ahtilas opmærksomhed er rettet imod de medvirkende kvinder, de er castet fra et finsk krisecenter. Med engelske undertekster.

'After Life' placerer med enkle og kraftfulde midler sin tilskuer i en position, der lader os ane de fire delvist anonymiserede medvirkendes tilstand - en tilstand, som vi ellers ikke ville være i nærheden af at kunne leve os ind i. Vi får ikke meget at hverken se eller at vide, men man mere end fornemmer den basale frygt og usikkerhed, som de må leve med. Uden således at give mere end den mest basale information stilles vi spørgsmålet: Er der et liv på den anden side? Kebi, Serge, Musa og Hector lider alle fire af psykiske efterveer efter at have været udsat for tortur i deres forskellige hjemlande. I modsætning til hvad de selv troede, har de alle overlevet og bor nu i Finland, hvor livet går videre. I hvert fald på ydersiden. Men selvom det er en sej kamp fortalt med deres egne tøvende og alt for overbevisende ord, undgår 'After Life' på fornem vis at synke hen i opgivenhed eller at give falske håb. En typisk 'finsk' måde at håndtere tingene på, måske. Eller måske bare en psykologisk indsigtsfuld og kunstnerisk gennemført film. Men imens tager fremmedfjendtligheden til udenfor, som i de øvrige skandinaviske lande, og lægger et yderligere pres på de fire skrøbelige sind. Engelsk uden undertekster.