Årets fund. Den debuterende instruktør Maiko Endo har lavet en film, der indgyder tillid til, at filmmediet rummer muligheder, som vi kun lige er begyndt at udforske. 'Kuichisan' er mere som at finde en gammel kuffert fuld af fotos, end som at se en normal film, og den næsten dialogløse handling vokser i alle tilfælde ud af de luminøse 16mm-billeder og af det sted, hvor den er optaget. Okinawa var engang et kongerige, men blev siden overtaget af det amerikanske militær, og er nu en del af Japan. Et sted med en tvetydig identitet, der spejler sig i drengen Kuichi, som strejfer omkring og iagttager sine omgivelser: Gadelivet, arbejderne, børn på BMX'ere, katte, en forlystelsespark, fyrværkeri. Kameraet svæver i hælene på ham og får det hele med i en impressionistisk billedstrøm, der veksler mellem sort/hvid og farver. Formen er fri og poetisk, alt imens verden går sin gang - og måske er på vej til at gå under. Det er et helt unikt talent, der her gør sin entré på festivalscenen, med en film der indfrier både gamle og helt nye idealer for sit medium, og som frem for alt skal opleves i biografen. Engelsk uden undertekster.