CPH:DOX 2011 - Low Definition Control - Malfunctions

95 min
Kino.dk
(© Kino.dk)
Billede
0.0 / 6
Brugere (0)
0.0 / 6
Medier (0)
Bedøm selv filmen:
Science fiction eller 'science fact'? Michael Palms svimlende ambitiøse og monumentalt dystopiske værk italesætter det synliges politik i kontrastfulde, sort/hvide Cinemascope-billeder, der er skabt direkte til biografens særlige rum - og som må og skal opleves der. Visuelle medier som et instrument til social kontrol er et grundtræk i det 21. århundredes såkaldte 'sikkerhedspolitiske' diskurs, der i takt med teknologiens udvikling kobler magt og synlighed stadigt tættere sammen i en uigennemtrængelig matrice. Over syv kapitler og på en neo-futuristisk baggrund af urban noir lader Palm imidlertid en række eksperter i alt fra socialvidenskab til neuro-fysiologi sætte sobre og kyndige ord på hvor de vestlige samfund er på vej hen. Fra hjernediagrammer og mønstergrafik til adfærdspsykologi og etik - og med en velkommen kritik af både poppede paranoia-paroler og tom optimisme. Man bliver i alle tilfælde meget klogere, og måske lærer man endda at se i mørke. 'Low Definition Control - Malfunctions #0' er et helstøbt, visionært og præcist tænkt værk - og måske årets største, æstetiske triumf. Engelsk uden undertekster.

Brugernes anmeldelser

0,0

0 brugere

1
2
3
4
5
6
Bedøm selv filmen: