To af den moderne performance-kunsts største skabende begavelser mødtes, da Merce Cunningham og John Cage sammen skabte konceptet for danseforestillingen 'Ocean' i 1994, der for tre år siden blev opført på en månebase-lignende scene på bunden af en 50 meter dyb grusgrav. Heldigvis for alle os, der ikke var der, dokumenterede Charles Atlas den tryllebindende og præcis halvanden time lange live-performance i krystalklare billeder og elegante splitscreens, hvor man får alle detaljer i de smidige kroppes graciøse og nøje koreograferede bevægelser med. Scenen er havet, cirkelrund og badet i blåt lys, og danserne entrerer den én efter én, til tonerne af komponisten Andrew Culvers værk 'Ocean 1 - 133', fremført af The St. Cloud Symphonic Orchestra. Et stemningsfuldt og dissonant stykke med elementer af musique concrète, som går i effektfuld symbiose med dansernes kollektive krop. 'Ocean' samler det hele i et på én gang enkelt og medrivende værk, der samtidig blev det sidste samarbejde imellem Atlas og Merce Cunningham, der døde i 2009. Meget passende blev det netop en hyldest til livet. Uden dialog.