Velkommen til Danish Adventure Film Festival 2016!
ÅBNINGSFILM: The Barkley Marathons
I en skov i Tennessee finder et af verdens mest umulige trailløb sted hvert forår. The Barkley Marathons er et skælmsk nik til et historisk flugtforsøg fra fængslet på egnen, hvor den undvegne fange ikke nåede længere en 13 kilometer på 55 timer i det udfordrende skovterræn. ”Det kan jeg da gøre bedre”, tænkte løbsarrangøren Lazarus Lake, og siden 1986 har over 800 trailløbere fra hele verden forsøgt at gennemføre det 160 kilometer lange løb, som i dag har opnået intet mindre end kultstatus. Gennem tiden er det dog kun lykkedes for 14 løbere sammenlagt 17 gange at gennemføre løbet.
Filosofien bag trailløbet er, at det er sundt at fejle, og med det in mente og en god portion humor stiller 40 løbere hvert år til start. Dokumentaren “The Barkley Marathons: The Race That Eats Its Young” er som sådan en utraditionel løbefilm, som har vundet et hav af filmpriser på grund af sit unikke indblik i en verden af løb, trail, sejre og nederlag. En film fyldt med sort humor og farverige karakterer, hvoraf mange har brugt årevis på at sikre sig et af de eftertragtede startnumre, som hvert år udbydes til den nette sum af sølle 1,6 dollars samt en ansøgning om, hvorfor netop du bør være med i løbet.
Why We Run
Instr. Christian Norlyk og Lasse Noer / DK / 2016 / 2 min.
Hvorfor løber vi? Dette spørgsmål prøver den aarhusianske filminstruktør Christian Norlyk at svare på i sin nye kortfilm, hvor han følger Kristian Eilersen, der er taget til Norge for at løbe 62 kilometer i de norske bjerge på kun 15 timer. For hvad er det egentlig som driver os til at løbe. Endsige hvad som får løbere til at skubbe sig selv og til at acceptere følelsen af smerte i benene, mens man løber for sig selv og stadig har modet til at løbe videre.
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere
1
2
3
4
5
6

