Film skaber billeder, og billeder skaber mulighed for ny forståelse. Med film- og debatklubben FLUGTTANKER ønsker DFUNK at kombinere komplekse emner om FLYGTNINGE med spændende filmaftener i Øst for Paradis’ hyggelige omgivelser. Der vil blive vist udvalgte film, og aftenerne krydres med oplæg, personlige fortællinger og debat.
FLUGTTANKER kommer til at forløbe over seks aftener hver anden onsdag med start i februar. Vi vil sætte fokus på ”Flugten” og ”Mødet med Danmark”
I dette tredje arrangement d. 13/4 2016 under temaet "Mødet med Danmark" vil vi først vise den danske dokumentar "Et Hjem i Verden" og derefter have en ungdomspolitisk debat baseret på den viden der er opnået fra de to forrige arrangementer. Debatten vil altså handle om det danske asylsystem og integration af flygtninge i Danmark. Aflsutningsvis servere vi, som sædvanlig, kage i foyeren.
Billetterne koster 50 kr, men medlemmer af DFUNK får ét tema gratis (d.v.s. tre arrangementer). Der vil være mulighed for at melde sig ind på dagen.
Det er en god idé at reservere billetter på forhånd.
Arrangementet er planlægt af DFUNK - Dansk Flygtningehjælp Ungdoms politisk udvalg i Aarhus. Der vil også være mulighed for at høre nærmere om DFUNKS arbejde. Link: http://dfunk.dk/
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere
1
2
3
4
5
6

