Film skaber billeder, og billeder skaber mulighed for ny forståelse. Med film- og debatklubben FLUGTTANKER ønsker DFUNK at kombinere komplekse emner om FLYGTNINGE med spændende filmaftener i Øst for Paradis’ hyggelige omgivelser. Der vil blive vist udvalgte film, og aftenerne krydres med oplæg, personlige fortællinger og debat.
FLUGTTANKER kommer til at forløbe over seks aftener hver anden onsdag med start i februar. Vi vil sætte fokus på ”Flugten” og ”Mødet med Danmark”
I dette tredje arrangement d. 2/3 2016 under temaet "Flugten" vil vi først vise filmen 'Welcome' og derefter have en ungdomspolitisk debat baseret på den viden der er opnået fra de to forrige arrangementer. Debatten vil altså handle om forskellige måder at flygte på og hvordan Danmark skal forholde sig til disse.
Om filmen:
17-årige Bilal er gået hele vejen fra Kurdistan i Irak til Calais i Nordfrankrig. Hans rejse er dog ikke til ende. Bilal vil nemlig til England, hvor han håber at finde sig et arbejde og blive genforenet med sin kæreste, Mina.
Det sidste stykke af rejsen viser sig imidlertid at være det vanskeligste. Ved grænsen er kontrollen med illegale indvandrere streng, og for at krydse den engelske kanal er det nødvendigt at blive hjulpet af smuglere. Bilal har penge til en smugler, og kort tid efter er han sammen med en gruppe andre flygtninge på vej til England skjult i en lastbil.
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere
1
2
3
4
5
6

