CANNES-PREMIERET ÅBNINGSFILM - DANSK FORPREMIERE!
Q&A: SAMTALE MELLEM INSTRUKTØRERNE ASAPH POLONSKY OG NILS MALMROS.
EFTERFØLGENDE RECEPTION
Du har nu en helt unik chance for at sikre dig billet til forpremieren på Asaph Polonskys helt nye film, "EN UGE OG EN DAG" og få mulighed for at møde den israelske stjerneinstruktør efter filmen. "EN UGE OG EN DAG" får først dansk biografpremiere i foråret 2017 - men hvis du er hurtig, kan du altså på Israelske Filmdage sikre dig en billet før alle andre!
DET MIDALDRENDE ÆGTEPAR Eyal og Vicky reagerer vidt forskelligt på deres 25-årige søn Ronnies død. Hvor Vicky meget hurtigt finder tilbage til hverdagens rutiner og genoptager sit job som skolelærer, har Eyals meget sværere ved at finde tilbage til livet. Da han finder sin afdøde søns taske med medicinsk marihuana, begynder han at ryge joints sammen med naboens søn Zooler og spiller bordtennis og luftguitar dagen lang. Alt imens Eyal og Vicky hver især forsøger at genvinde kontrollen over deres liv, går verden udenfor videre uden at tage hesyn til den sorg, de gennemgår.
ASAPH POLONSKYS DEBUTFILM "EN UGE OG EN DAG" er en film om at tackle den største sorg, man kan forestille sig, i en verden der ikke giver meget plads til at rumme det enkelte menneskes følelser. "EN UGE OG EN DAG" giver os et nuanceret og dybere blik på sorgen, som på én og samme tid er nådesløs og indsigtsfuld. "EN UGE OG EN DAG" har vundet adskillige priser som bedste film på internationale filmfestivaler og modtog den fornemme Gan Foundation Support for Distribution Award på dette års Cannes-festival.
MØD FILMENS INSTRUKTØR, Asaph Polonsky i samtale med NILS MALMROS efter visningen, hvor begge instruktører stiller op til en artist talk, modereret af filmkender Karin Grand Nielsen, og står klar til at besvare spørgsmål fra salen. Øst For Paradis byder efterfølgende på et glas israelsk vin.
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere
1
2
3
4
5
6

