CANNES-VINDENDE DRAMA MED ROY ASAF I HOVEDROLLEN
DE TRE UNGE MÆND Avi, Kobi og Yaniv tilhører det jødiske religiøse fællesskab, Hassidim, som bor i Tel Aviv-forstaden Bat-Yam. De tre venner har udnævnt sig selv som bydelens moralske håndhævere og fører indgående tilsyn med, at de religiøse love overholdes af alle. De tøver ikke med at bruge voldelige metoder, og bevæbnet med baseball-bats afstraffes både arabere og sekulære jøder, som forbryder sig mod religionens foreskrifter. En dag flytter den selvstændige unge kvinde Miri ind i nabolaget, og Avi forelsker sig i hende. Han splittes nu mellem sine følelser for Miri og loyaliteten overfor sine venner og tvinges til at tage sit liv op til revision.
"GOD'S NEIGHBOURS" er en lille perle af en film, som giver publikum et sjældent indblik i en kompleks verden af vold og religiøs fanatisme. På en imponerende og multi-facetteret facon fortæller filmen om eksistentielle menneskelige følelser. Meni Yaishs film har vundet adskillige priser i Israel og på festivaler rundt omkring i verden, bl.a. SACD AWARD på filmfestivalen i Cannes i 2012. Roy Assaf, som spiller hovedrollen, vandt bl.a. prisen som bedste mandlige skuespiller ved den israelske Opir Award, Israels svar på Oscar-uddelingen.
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere
1
2
3
4
5
6

