'Lambert & Stamp' er historien om det umage par Kit Lambert og Chris Stamp (bror til skuespilleren Terence Stamp), der som aspirerende cinema vérité-dokumentarister dykkede ned i 60'ernes Swinging London for at fange atmosfæren, men endte som managers for The Who og meddesignere af Mod-bevægelsen.
Filmen er et indblik i den tids subkulturelle ånd og et miljø præget af mildt sagt alternative markedsføringsmetoder. En fortælling om skabelsen af The Who. Rig på arkivmateriale, blandt andet med bandet live on stage i de helt tidlige dage, og med nye, ærlige interviews med Pete Townshend og Roger Daltrey.
"Der er blevet lavet mange dokumentarer om The Who (inklusive den ekstatiske 'The Kids Are All Right'), men 'Lambert & Stamp' kommer tættest på bandets skrøbelighed og utrolige tilblivelseshistorie. Den fanger den maniske tidsånd, som omgærdede en gruppe, hvis musik i den grad kom til at legemliggøre den." (New York Daily News). Et must see for alle, der vil et lag dybere!
Brugernes anmeldelser
0,0
0 brugere

