11 kommende agentfilm
Agenter gør sig udmærket på film, og den seneste af slagsen, Kingsman: The Secret Service, har endda fået strålende anmeldelser med på vejen.
Men der venter flere agenter i horisonten. Faktisk flere end sædvanligt. Vi guider dig igennem de næste 11 af slagsen i de danske biografer.
Klik på titlen for at læse mere.
Spy
Navn: Susan Cooper (Melissa McCarthy)
Arbejdsgiver: CIA
Plakatens font minder om komedien I Spy, og med McCarthy i hovedrollen er man ikke overraskende i samme boldgade. Paul Feig (Bridesmaids) instruerer, og rollelisten inkluderer desuden Jason Statham, Rose Byrne og Jude Law.
Se traileren
Mission: Impossible 5
Navn: Ethan Hunt (Tom Cruise)
Arbejdsgiver: IMF (Impossible Missions Force)
Femte film med Ethan Hunt og hans veludstyrede kumpaner behøver næppe nogen nærmere introduktion. Filmen blev for nyligt rykket et halvt år frem, hvilket er et sjældent (og positivt) tegn.
Spy
Spionen fra U.N.C.L.E
Navn: Napoleon Solo (Henry Cavill) og Illya Kuryakin (Armie Hammer)
Arbejdsgiver: CIA og KGB
James Bond-succesen fulgte til flere agentserier på tv. 'The Man from U.N.C.L.E.' startede i 1964, og to år siden gik det første afsnit af ’Mission: Impossible’ i luften. Ingen har dog forsøgt at filmatisere U.N.C.L.E-serien før nu. Guy Ritchie instruerer.
Se traileren
Hitman: Agent 47
Navn: Agent 47 (Rupert Friend)
Arbejdsgiver: ICA (International Contract Agency)
Den skaldede agent, skabt af danske spiludviklere, fik i 2007 sin filmdebut med Timothy Olyphant som den dødsensfarlige klon. Den nye film er ikke en fortsættelse men et reboot.
Se traileren
Hitman: Agent 47
London Has Fallen
Navn: Mike Banning (Gerard Butler)
Arbejdsgiver: Secret Service
Alverdens ledere er samlet i London for at begrave Storbritanniens afdøde premierminister, og nu er hele forsamlingen et oplagt terrormål. Men Mike Banning kan måske redde dagen.
Black Mass
Navn: Whitey Bulger (Johnny Depp)
Arbejdsgiver: FBI (til dels)
Den sande historie om mafiabossen Whitey Bulger, der både blev meddeler for FBI og endte på deres Top 10 over de mest eftersøgte forbrydere. Benedict Cumberbatch, Dakota Johnson, Kevin Bacon og Joel Edgerton er for resten også på rollelisten.
St James Place
St James Place
Navn: James Donovan (Tom Hanks)
Arbejdsgiver: CIA
Fjerde Steven Spielberg-film med Tom Hanks i hovedrollen fortæller den autentiske historie om den amerikanske advokat, James Donovan, der blev forhandler for CIA under Den Kolde Krig.
Spectre
Navn: Agent 007 (Daniel Craig)
Arbejdsgiver: MI6
Han har stadig licens til at dræbe. Vi forventer, at han endnu engang benytter sig af muligheden.
Se videoblog fra settet
Spectre
Sicario
Navn: Kate Macy (Emily Blunt)
Arbejdsgiver: FBI og CIA
En ung FBI-agent deltager i en korrumperende CIA-infiltrering af et mexicansk narkokartel. Denis Villeneuve instruerer den formentlig mørke og voldsomme fortælling, der også har Benicio Del Toro og Josh Brolin på plakaten.
Point Break
Navn: Johnny Utah (Luke Bracey)
Arbejdsgiver: FBI
Surfer-udgaven af Donnie Brasco handler om en ung FBI-agent, der bliver en del af en berygtet gruppe adrenalinjunkier, som elsker at begå bankrøverier.
Bourne 5
Navn: Jason Bourne (Matt Damon)
Arbejdsgiver: CIA
Sidste gang, vi så Jason Bourne, svømmede han væk i Hudson-flodens mørke vand til tonerne af Moby. Nu vender han tilbage som den største udfordrer til agenttronen, der i mange år har tilhørt James Bond.