Adam Sandler i andre folks sko
Trailer til The Cobbler
Opskriften fra Liar, Liar, Click og Yes Man genbruges i den næste Adam Sandler-film 'The Cobbler'.
Sandler spiller en helt almindelig skomager, der en dag opdager, at han kan forvandle sig til hvilken som helst ejer af et par sko repareret i hans butik.
[banner_here]Nu kan den underkuede nørd pludseligt få lov til at være alt fra farlig gangster til ham den flotte fyr med den dødlækre kæreste.
Er du klar til to timer, hvor andre skuespillere får lov til at spille Adam Sandler? Så kan du roligt glæde dig til komedien, der instrueres af Thomas McCarthy (The Station Agent).
The Cobbler får dansk premiere den 7. maj.