Aronofskys version af 'Noa' får premiere
Det er ingen hemmelighed, at Darren Aronofsky har ligget i krig med Paramount om den endelige version af Noa.
Instruktøren, der er kendt for kompromisløse værkser som The Wrestler og Black Swan, har drejet en noget alternativ udgave af den bibelske fortælling, hvilket har bekymret filmselskabet så meget, at de imod Aronofskys vilje endte med at vise den for et test-publikum.
Aronofsky har selv udtalt, at hans fortolkning også skal engagere de ikke-troende, men at han ikke har haft nogen problemer med "at ære og respektere alt i Bibelen samt acceptere det som sandheden."
Den fortolkning har heldigvis ikke skræmt testpublikum væk, for Paramount har nu besluttet, at Aronofskys to timer og 12 minutter lange originale udgave bliver den, vi kommer til at se i biografen.
Om Paramount træf den rette beslutning, kan du selv dømme, når flodbølgen skyller ind over de danske biografer den 3. april.