Bedste film 1977: Star Wars

Kraften er stadig med rumeventyret
Star Wars
(© Lucasfilm)

Afstemningen om den bedste film 1977 er slut, og resultatet er ikke overraskendende.

Star Wars, den første af indtil videre seks film, løb med ikke mindre end 60 % af stemmerne, hvilket gør rumeventyret til klar vinder.

1977 havde ellers flere andre stærke produktioner.

Saturday Night Fever (14 %) kickstartede John Travoltas karriere, Close Encounters of the Third Kind (8 %) beviste, at Spielbergs Jaws ikke var en engangsfornøjelse, The Spy Who Loved Me (7 %) var en anerkendt 007-film, og Annie Hall (6 %) blev et gennembrud for Woody Allen, der blev hædret med et par Oscar-statutter.

Men ingen kunne slå 'Star Wars', der på forhånd var storfavorit. Både før og siden har der været masser af film, som foregår i en fjern galakse med spøjse rumvæsner og handlekraftige helte.

Men filmen er langt større end delelementerne tilsammen: Det er en kulturel milepæl, der går på tværs af generationer og smag.

Resultatet
Star Wars - George Lucas (60 %)
Saturday Night Fever - John Badham (14 %)
Close Encounters of the Third Kind - Steven Spielberg (8 %)
The Spy Who Loved Me - Lewis Gilbert (7 %)
Annie Hall - Woody Allen (6 %)
Drenge - Niels Malmros (4 %)
Eraserhead - David Lynch (1 %)
Begærets dunkle mål - Luis Bunuel (1 %)
Susperia - Dario Argento (0%)
The Duellists - Ridley Scott (0 %)

I morgen starter afstemningen om 1978.

Vinderen af lodtrækningen har fået direkte besked.