Benicio Del Toro i Star Wars
- Vi begynder vist optagelserne i marts, og jeg er ligesom skurken, har Benicio Del Toro udtalt til det spanske site Rac1. Skuespilleren bekræfter dermed rygtet om en rolle i Star Wars: Episode VIII.
Rumeventyret bliver det tredje i rækken af nye Star Wars-film i biografen.
Det vil sige, at filmen får premiere efter The Force Awakens og Rogue One - den der har Mads Mikkelsen på rollelisten.
Ellers vides der ikke meget om handlingen. Vi skal først skal blive klogere på, hvad der kommer til at ske i 'Episode VII', der får premiere til december.
'Episode VIII' bliver i princippet den 9. med udgangspunkt i Star Wars-universet (Clone Wars ikke medregnet), selvom romertallet siger noget andet. 'Rogue One' er et spin-off, der foregår mellem Revenge of the Sith og A New Hope. Med andre ord 'Episode 3½', selvom det næppe bliver en officiel titel.
Star Wars: Episode VIII, med Benicio Del Toro i en skurkerolle, får biografpremiere den 25. maj 2017. Filmen instrueres af Rian Johnson.