Bradley Cooper er intens i køkkenet

Ny trailer til Michelin-filmen Burnt
Billede
(© Scanbox)

Dramaet Burnt foregår i den benhårde kokkeverden og handler om den forrige Michelin-kok, Adam Jones, der nu forsøger at gøre comeback i Pairs.

I dag er den anden trailer kommet.

Bradley Cooper spiller hovedrollen, og det er svært ikke at forestille sig, at han har ladet sig inspirere af Nomas ligeså målrettede og passionerede køkkenchef, René Redzepi. 

Manuskriptet er skrevet af Steven Knight, der tidligere har imponeret med Eastern Promises og Locke, mens John Wells (Familien) har instrueret.

Rollelisten bugner med gode navne som Alicia Vikander, Omar Sy, Sienna Miller, Daniel Brühl, Uma Thurman og Emma Thompson. Fifty Shades of Grey-skuespilleren Jamie Dornan er eftersigende ikke længere på rollelisten.

Burnt får dansk biografpremiere den 10. december.