Danske anmeldere elsker ny Hunger Games-film
De danske anmeldere er vilde med den sidste Hunger Games-film, Mockingjay - del 2, som har biografpremiere i dag.
Filmen, der handler om Katniss Everdeens endelige opgør mod Præsident Snow og Capitol, høster flere 5-stjernede anmeldelser i dagspressen.
Husk at du altid kan se mediernes anmeldelser af premierefilm på deres profiler.
Politiken (5/6 stjerner)
'The Hunger Games' slutter på toppen med hypnotisk skuespil og majestætisk action.
BT (5/6 stjerner)
Nu kommer belønningen i form af seriens absolut bedste film 'Mockingjay - del 2' - et brag af et action-krigseventyr.
Jyllands-Posten (5/6 stjerner)
'Mockingjay - del 2' udspiller sig i en krigszone, der er storladent realiseret, og Francis Lawrence udnytter fornemt universets komplekse blanding af fremtidsteknik og nærmest middelalderlig råhed. Det er betagende flot.
Ekstra Bladet (4/6 stjerner)
'Hunger Games' er som helhed en både begavet og mangefacetteret fortælling om totalitarisme, mediernes magt og manipulation, revolte og meget andet tilsat et lidt unødvendigt trekantsdrama.
Berlingske (4/6 stjerner)
Der er ikke sparet på effekterne i en hæsblæsende jagt gennem Capitols øde gader, hvor præsident Snow har opsat en række udspekulerede, og ganske imponerende, dødsfælder, for at gøre det af med Katniss og hendes oprørshær.
Filmland P1 (3/6 stjerner)
Tænk på hvor glimrende Harry Potter fungerer selvom figurerne ikke ser ud, som om de er ved at tude hele tiden. Forestil jer Hunger Games uden Peetas flæberi ... Kan I ikke se det? Nej? Okay, jeg vil bare gøre opmærksom på, at Suzanne Collins er med til at kvæle god historiefortælling.
Se også hvad vores brugerpanel har at sige om filmen. Du kan også få et overblik over de udenlandske mediers dom.