Den hurtigst sælgende film i DK
SF Film oplyser i en pressemeddelelse, at Spectre er blevet den hurtigst sælgende film i dansk biografhistorie.
Siden premieren i fredags har 195.000 danskere købt billet til James Bond-filmen. Inklusiv diverse forpremierer er tallet 256.000.
- Vi er selvfølgelig utroligt glade for og overvældede over den interesse og støtte, danskerne har givet 'Spectre', udtaler film- & distributionschef for SF Film A/S i Danmark, Sune Lind Thomsen.
- Vi ved, at danskerne altid har været glade for James Bond-universet, men det er dejligt at se, at både publikum og anmeldere har tage filmen til sig, og at James Bond fortsat kan fascinere og underholde.
Til sammenligning debuterede film som Fifty Shades of Grey og Fast & Furious 7 med hhv. 150.000 og 139.000 billetter i deres første biografweekend herhjemme.
Også i England sætter den 24. James Bond-film rekorder. Her har den slået Harry Potter and the Prisoner of Azkaban, der fik 11 år som landets mest indbringende film på syv dage.
Spectre er (naturligvis) aktuel i de danske biografer.