Den næste James Bond?

Der spekuleres i fremtidens Agent 007
Billede
(© Fanart)

Efter Spectre og fortsættelsen 'Bond 25' udløber Daniel Craigs kontrakt, hvilket har fået de engelske bookmakere til at indkassere bud på den næste James Bond.

47-årige Craig har gjort det så godt, at han sagtens kan fortsætte i Hendes Majestæts hemmelig tjeneste, men producenterne kan også ende med at erstatte ham med en ung udgave.

Skal man tro på Englands største bookmaker-firma, William Hill, er den aktuelle topkandidaten pt. alligevel ikke synderligt yngre.

Den 44-årig Homeland-skuespiller Damian Lewis er nemlig de sidste par dage steget fra oddsene 25-1 til 3-1.

- Af fuldstændig uforklarlige årsager er buddene på Damian Lewis som den næste Bond eksploderet. Dette kunne meget vel være af betydning og blive enden på Daniel Craig som verdens mest berømte spion, udtaler William Hills talsperson Rupert Adams i en pressemeddelelse.

Man skal formentlig tage nyheden med et gran salt. Lewis ligner bestemt en værdig arvtager, men det virker omsonst at erstatte Craig, nu hvor Bond-serien har nået nye højder. Om Craig selv ønsker at fortsætte, er selvfølgelig en helt anden sag.

Andre storfavoritter hos bookmakerne er Idris Elba (5-2), Tom Hardy (4-1), Henry Cavill (5-1), Michael Fassbender (7-1) og Orlando Bloom (12-1).

Lige meget hvad fremtiden bringer kan vi se frem til Spectre, der får dansk premiere den 6. november.