Efterfølger til 'Fars fede ferie'

Thor som en Griswold?
Film Image
(© Warner Bros.)

En sequel til de klassiske Fars fede ferie-komedier fra 80erne er ved at blive iscenesat. Chris Hemsworth, bedst kendt som Thor, forhandler om at medvirke i den kommende film. Dette skriver Collider.

'Vacation' vil handle om den voksne Rusty Griswold, der er søn af Clark (Chevy Chase) og Ellen (Beverly D’Angelo). Rusty har selv fået børn og vælger at følge i sin fars fodspor ved at tage sin familie med på en ferie, de aldrig vil glemme.

John Francis Daley og Jonathan M. Goldstein (Det regner med frikadeller 2) både instruerer og skriver manuskriptet til efterfølgeren.

Daley og Goldstein har valgt den amerikanske skuespiller Ed Helms (Tømmermænd i Vegas) til at spille hovedrollen som Rusty Griswold, og det rygtes, at skuespillerinden Christina Applegate (Anchorman) skal spille Rustys kone.

Chris Hemsworth skulle være i forhandlinger om at få rollen som ægtemanden til Audrey, der er Rustys søster. Vi har tidligere fået en smagsprøve på Hemsworths humoristiske side gennem de jokes, han fremfører i Marvel-filmene. Så mon ikke han er en god kandidat til denne efterfølger?

Skuespilleren Charly Day (De satans chefer) forhandler også om at få en rolle som en river rafting guide i den kommende komedie.

Veteranerne fra de tidligere Fars fede ferie-film, Chevy Chase og Beverly D’Angelo, kan man også forvente at få et gensyn med i efterfølgeren.

'Vacation' starter produktion i næste måned.