Er du western-fan?
Nu kan du være blandt de første til at se en ny western, når Zentropa inviterer til testvisning i København. Alle er velkomne, blot du er over 16 år.
Visningerne finder sted torsdag den 21. november kl. 19.15 i Gloria Biograf, Rådhuspladsen 59, 1550 København V.
Filmen er engelsksproget med danske undertekster.
Det drejer sig om den samme film, der var testvisninger på den 9. og 10. oktober samt 5. og 6. november.
Har du lyst til at deltage, bedes du skrive en mail til zentropatest@filmbyen.dk med navn og alder på alle deltagere, samt hvilken visning man ønsker at deltage i. Du vil modtage en bekræftelse, når Zentropa har noteret dig i deres system.
Filmen starter på det angivne tidspunkt, og der vil ikke blive lukket folk ind efter dette tidspunkt. Efter filmen skal deltagerne udfylde et kort spørgeskema.
Hvis du skulle blive forhindret i at deltage i visningen, skal du skrive til zentropatest@filmbyen.dk. Salene fyldes op efter først til mølle princippet.