Er Spy årets bedste komedie?

"Hvem vidste, at Jason Statham kunne være så sjov?"
Billede
(© 20th Century Fox)

Spion-filmen Spy har opnået noget, der er relativt sjældent for en komedie: en høj score på Metacritic!

De internationale anmeldere giver tilsammen en score på 84, og Bridesmaids-instruktøren Paul Feig, hovedrolleindehaveren Melissa McCarthy og det imponerende hold af bikarakterer får alle ros med på vejen - selv Jason Statham, der her springer ud som agent på slap line.

Samtidig har en fan kreeret en LEGO-trailer, der biddrager yderligere til morskaben (se forneden).

Spy får dansk premiere den 4. juni – du kan her læse et kort udsnit af anmeldelserne:

The Hollywood Reporter
"Filmen er fuld af gode grin og udnytter på fremragende vis sine A-liste-biroller. Filmen ser ud til at blive et home run."

Variety
"Melissa McCarthy leverer karrierens sjoveste, mest alsidige og holdbare komiske præstation i denne lækkert undeholdende action-komedie."

Hitfix
"Velskrevet og velspillet - en flot gendrivelse af ideen om, at McCarthy kun kan spille én rolle."

The Wrap
"Alene evnen til at få mig til at grine, mens jeg var oprigtigt i tvivl om, hvem der snyder hvem, får 'Spy' til at udmærke sig. Dertil tilføres et ekstraordinært ensemble af skuespillere (hvem vidste, at Jason Statham kunne være så sjov?) samt endnu et mindeværdigt samarbejde fra McCarthy og Feig."

The Guardian
"'Spy' bekræfter Feig og McCarthys instinkt for såvel tidsånden som det morsomme."

Screen International
"Dette er en generøs, konstant givende komedie."

The Playlist
"Feigs engagement til genren, samt et par virkelig vidunderlige set pieces, gør 'Spy' lige så elskværdig som sin hovedkarakter."