Første billede fra Flaskepost fra P

En ny sag for Afdeling Q
Billede
(© Henrik Ohsten)

Der er næsten Guldregn-stemning over det første billede fra filmatiseringen af Flaskepost fra P.

Har man læst bogen, ved man dog, at grundstemningen i Jussi Adler-Olsens roman er en del mørkere end Søren Kragh-Jacobsens familieserie. 

Det tredje kapitel i Afdeling Q-serien handler om søskendeparret, Samuel og Magdalena, der vokser op i en religiøs menighed og pludseligt forsvinder fra jordens overflade.

Otte år senere dukker en gammel flaskepost op med et råb om hjælp fra en dreng i fangenskab. 

Sagen overdrages til Københavns Politigård og den mavesure Carl Mørck og hans assistent Assad.

Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares ses atter i hovedrollerne overfor bl.a. Johanne Louise Schmidt, Jakob Oftebro, Pål Sverre Hagen, Lotte Andersen og Søren Pilmark.

Flaskepost fra P instrueres af Hans Petter Moland og får premiere den 3. marts.