Første kig på ny katastrofefilm
The Perfect Storm 2?
De første levende billeder fra filmen The Finest Hours, baseret på en virkelig begivenhed, er gået online.
Chris Pine spiller en kystvagt, der må kaste sig ud i en redningsaktion for at redde mandskabet på en afbrækket del af en olietanker, som flyder rundt i et oprørt Atlanterhav.
Traileren vækker minder om The Perfect Storm, og stemningen får ikke et mindre old school-præg af en handling placeret i 1952.
Katastrofefilmen er instrueret af Craig Gillespie, der har instrueret vidt forskellige film som Mr. Woodcock, Lars and the Real Girl, Fright Night og Million Dollar Arm.
The Finest Hours får dansk premiere den 28. januar.