Første trailer til London Has Fallen

Red præsidenten... igen!
Billede
(© Millennium Films)

Den første lange trailer til action-efterfølgeren London Has Fallen er online.

Gerard Butler spiller igen Secret Service-agenten Mike Banning, der er taget med sin chef, USA's præsident Benjamin Asher, til London for at deltage i den britiske premierministers begravelse.

Sammen med dem er en håndfuld af verdens øvrige ledere, som naturligvis bliver mål for en gruppe skruppelløse terrorister.

I al tumulten forsvinder præsidenten sporløst, så nu starter en højspændt redningsaktion for at finde Asher, inden terroristerne gør det.

En række af skuespillerne fra den første film, Olympus Has Fallen, er med igen. Aaron Eckhart, Morgan Freeman, Angela Bassett og Melissa Leo er således alle at finde på rollelisten.

London Has Fallen får premiere den 10. marts 2016.