The Girl on the Train filmatiseres

- og rollelisten vokser
Billede
(© Riverhead Books)

Paula Hawkins' bestseller, 'The Girl on the Train', skal filmatiseres, og rollelisten består nu af Emily Blunt, Jared Leto, Rebecca Ferguson og senest Justin Theroux.

Emily Blunt har rollen som den fraskilte Rachel Watson, som dagligt tager toget til London.

Hver dag holder hun øje med et tilsyneladende perfekt par og for at glemme sin egen elendighed, begynder hun at fantasere om deres liv.

Herfra begynder skeletterne at vælte ud af skabet.

Uden at vi har læst bogen, kan det lyde som pendler-udgaven af Gillian Flynns 'Gone Girl', der sidste år blev filmatiseret af David Fincher.

Denne gang er instruktøren Tate Taylor, som i 2011 stod bag Niceville - filmudgaven af romanen 'The Help'.

The Girl on the Train forventes at få dansk premiere i efteråret 2016.