Grovkornet trailer til Unfinished Business

Verdens vildeste forretningsrejse
Billede
(© 20th Century Fox)

Til august er der premiere på en ny komedie med titlen Unfinished Business, og den nyeste, ucensurerede trailer er netop udkommet online.

Komedien handler om en amerikansk virksomhedsejer (Vince Vaughn), der rejser til Europa for at lukke en vigtig aftale. Med sig tager han sine to medarbejdere (Tom Wilkinson og Dave Franco), men inden de tre rejsende har set sig om, er de endt i alverdens rod.

Filmens grovkornede humor, der ofte befinder sig under bæltestedet, minder om sidste års Bad Neighbours. Instruktøren Ken Scott står dog bag en anden komedie, nemlig Delivery Man med Vince Vaughn.

Unfinished Business får premiere den 13. august.