Guddommelige Coster-Waldau

Karakterplakater til Gods of Egypt
Karajterplakat af Nikolaj Coster-Waldau i 'Gods of Egypt'
(© Gods of Egypt/UIP)

De første beviser på, at filmen Gods of Egypt er på vej, er nu online via en håndfuld karakterplakater.

For os danskere er det mest spændende, at Nikolaj Coster-Waldau kan ses som gudesønnen Horus, der får hjælp af og et almindeligt menneske (spillet af Brenton Thwaites) til at vælte den onde gud Set af tronen.

Plakaterne viser desuden kærlighedsgudinden Hathor (Elodie Yung), Visdommens gud Thoth (Chadwick Boseman) og ikke mindst Gerard Butler som den almægtige skurk.

Om man kan lide plakaternes flamboyante stil, er vist en smagssag.

Instruktør Alex Proyas har det med at skabe unikke universer, hvilket har fungeret tidligere i 'The Crow' og 'Dark City'. Stilen får undertegnede til at tænke på sidste års Exodus - bare uden Bale og Scotts tyngde, mens handlingen lyder mere a la Clash of the Titans.

 

Gods of Egypt/UIP

Gods of Egypt/UIP

Gods of Egypt/UIP

Gods of Egypt/UIP

Gods of Egypt/UIP

Gods of Egypt får dansk premiere den 7. april.