Ingen Oscar til dansk dokumentar
'The Act of Killing' blev ikke hædret ved uddelingen
Dokumentarfilmen The Act of Killing var blandt de fem nominerede til en Oscar. Prisen gik i stedet til musikdokumentaren '20 Feet from Stardom'.
Selvom kritikerne har hyldet 'The Act of Killing', der er delvist danskproduceret, for dens skildring af indonesiske dødspatruljer, valgte det amerikanske filmakademis medlemmer at hædre end mindre brutal og kontroversiel film.
'20 Feet from Stardom' sætter nemlig fokus på baggrundssangere, der lever lige uden for spotlyset.
Darlene Love er en af disse sangerinder, og hun gjorde sit for at gøre Oscar-talen mindeværdig, da hun brød ud i kraftfuld sang. Imponerende af en 72-årig kvinde.