Intens teaser med Emma Watson
Den første teaser til 'Regression' er indtil videre kommet med spanske undertekster, men det gør ikke Alejandro Amenábars nye thriller mindre spændende.
Emma Watson spiller en ung pige, der pludseligt anklager sin far for at have seksuelt misbrugt hende. Faren husker intet, så en efterforsker begynder at grave i sagen, der viser sig at være langt mere kompleks end forventet.
Danske David Dencik spiller Watsons far, mens Ethan Hawke er lovens håndhæver.
Amenábar er bedst kendt for den effektive gyser The Others, og det ser ud til, at 'Regression' byder på samme urovækkende grundstemning tilsat et lille pift okkult mystik.
'Regression' er endnu ikke planlagt til dansk premiere... men man kan da håbe!