It udskudt på ubestemt tid

Opdateret: Fukunaga forlader Stephen King-projektet
Billede
(© Warner Bros. Television)

OPDATERET: New Line har meldt ud, at filmen udskydes på ubestemt tid.

The Wrap har afsløret, at Cary Fukunaga ikke længere skal instruere New Lines genindspilning af 'It'.

Stephen King-gyseren mangler hermed det kvalitetsstempel True Detective-instruktøren tilførte projektet. Fukunaga er heldigvis stadig involveret, eftersom han er medforfatter på de to planlagte film.

Ifølge en kilde tæt på New Line skyldes filmskaberens pludselige exit en budgetdiskussion med filmselskabet.

Hvad dette får af betydning for filmenes fremtid, vides ikke.

Will Poulter skal stadig spille Pennywise the Dancing Clown, men der er hverken tilknyttet andre skuespillere eller en ny instruktør på nuværende stadie.

Optagelserne til del 1 skulle været gået i gang til sommer, og det vides endnu ikke, hvornår de to film får premiere.

Fukunaga vil nu koncentrere sig om en miniserie baseret på Caleb Carrs 'The Alienist' (Sindssygelægen) samt en film om den 15-årige homoseksuelle Jadin Bell, der begik selvmord efter flere års mobning.