Jurassic World er årets største

Dinoerne vælter Christian Grey af pinden
Billede
(© UIP)

Med dagens nyeste biograftal er Jurassic World årets hidtil største film i de danske biografer.

391.762 danskere har nu set den fjerde film i den populære filmserie, der blev startet af Steven Spielberg tilbage i 1993. Det overgår allerede de 387.367 billetter, Fifty Shades of Grey endte med at sælge.

De danske tal er næppe en overraskelse, eftersom Jurassic-efterfølgeren startede ud med at slå rekorden med den største åbningsweekend i USA nogensinde, og siden da har lagt verden ned.

Fortsætter dino-filmens succes herhjemme, skal vi formentlig frem til James Bond: Spectre eller Star Wars: Episode VII - The Force Awakens, før pladsen udfordres.

Jurassic World er (selvfølgelig) aktuel i biografen.