Kinotur: "Der burde følge opskrifter med filmen!"
#kinotur viste for nyligt den premiereaktuelle Hundredefodsrejsen til en gruppe brugere, der til gengæld anmeldte filmen.
Lasse Hallströms nyeste værk handler om en indisk familie, der flytter til Frankrig og åbner en traditionel, indisk restaurant lige ved siden af en Michelin-restaurant styret af Helen Mirren.
Vi har samlet brugernes anmeldelser her - du kan læse dem alle på filmens profil.
Else:
"Afgjort en film, der kommer i den samling af film, jeg vil se igen og igen."
Sophie:
"Kan anbefales, hvis man ønsker en biografoplevelse som er rar, humørspredende, appetitlig på mad og kærlighed og ellers rigtig god!"
Nikita:
"Sød og simpel film, som mindede mig lidt om Lasse Hallströms tidligere filmatisering af ’Chocolat’. […] Der er både flotte billeder og godt skuespil - ikke mindst fra altid dygtige Helen Mirren."
Louise:
"En rigtig feel good-film med skønne skuespillere, lækker mad og fantastiske omgivelser. Selvom filmen umiddelbart virker som noget, man har set før, så bliver den undervejs reddet flere gange af små sjove twists og finurligheder. Desuden er hovedrolleindehaveren Hassan helt fantastisk og formår at give filmen liv og sjæl."
Line:
"En rigtig sød film, med både lune og humor, som man kun kan blive i godt humør af. Der er ikke de store overraskelser i handlingen, men det er heller ikke forventet. Og ja, der burde følge opskrifter med filmen!"
Marie:
"Efter at have set en film på 2 timer med alt den mad og mennesker, der brænder for den, fik man helt lyst til at finde sine enge krydderier og kogebøger frem. Jeg er glad for, at jeg fik set den, og jeg vil varmt anbefale den!"
Camilla Neander:
"Det her er en film, som man bliver i godt humør af. Kort sagt."
Crulie:
"Da jeg så plakaten i biografen og på kino.dk, tænkte jeg, at denne film sikkert ikke var noget for mig. […] Nu er jeg så lige kommet hjem og må sige at være positivt overrasket over filmen. […] Der var ikke et øjeblik, hvor jeg egentlig kedede mig, så jeg var ret godt underholdt hele vejen igennem. Hvis man leder efter en film, hvor man vil gå derfra med et smil på læben, kan jeg klart anbefale ’Hundredefodsrejsen’."
Camilla:
"En skøn feel good-film med gode skuespillere."
Maya:
"En dejlig varm og hyggelig film."
Camilla:
"Varm og dejlig film! Vil klart anbefale den! En skøn fortælling om en dejlig indisk familie og så er Helen Mirren som altid genial!"
Hundredefodsrejsen er aktuel i biografen. Besøg filmprofilen og køb/bestil billetter.
#hundredefodsrejsen er en fantastisk film. Tror at jeg skal finde mine kogebøge frem og lave en masse lækkert mad i weekenden #kinotur
— Marie (@Mabrsa) September 4, 2014
Skønneste feel good movie med mad i overflod #kinotur #hundredefodsrejsen #dumdagatskippeaftensmad http://t.co/8KDhsH06KY
— Louise Bligaard (@Louisebligaard) September 4, 2014