Kult-tegneserie filmatiseres

Klassiker der inspirerede Star Wars
Billede
(© På randen af det store intet / Carlsen Comics)

Det har været kendt et stykke tid, men vi har aldrig fået skrevet, at den franske tegneserie, 'Linda og Valentin', skal filmatiseres af Luc Besson.

Filmen får den engelske titel 'Valerian and the City of a Thousand Planets', og i hovedrollerne finder vi Dane DeHaan og Cara Delevingne samt Clive Owen som deres øverstkommanderende.

Tegneserien er skabt af Pierre Christin og Jean-Claude Mézières. Den blev første gang publiceret i det franske tegneserieblad 'Pilote' i 1967, men blev sidenhen udgivet som soloalbum med titlen 'Valérian, agent spatio-temporel'.

Linda og Valentin er to rumtids-agenter, der kan rejse til et hvilket som helst punkt i universet og i tiden. Dermed besøger de både Jordens fortid og fremtid samt fremmede planeter og steder.

Serien er ofte blevet sammenlignet med 'Star Wars', men det er George Lucas, der har ladet sig inspirere af stilen og flere elementer i fortællingen, da han skabte sit populære science fiction-univers. Se sammenligning forneden.

'Valerian and the City of a Thousand Planets' forventes at få dansk premiere i juli 2017, og optagelserne går i gang til december.

Hvis du har en designer gemt i maven, kan du deltage i konkurrencen om at skabe et officielt kostume til filmen. Og hvem ved, måske er det springbrættet til en karriere som vaskeægte Hollywood-designer?

Læs mere om konkurrencen.

 

Forordet i 'Linda og Valentins samlede eventyr 1'Star Wars-sammenligning fra forordet til 'Linda og Valentins samlede eventyr 1'