Levende plakat til Terminator: Genisys

Smeltende robotkranie
Billede
(© UIP)

På fredag kl. 18 kommer den første teaser-trailer til Terminator: Genisys, men allerede nu har filmselskabet bag det kommende reboot udsendt en lille smagsprøve i form af en levende plakat.

Plakaten viser det velkendte T-800 robotkranie, der smelter og bliver til sand i et timeglas. En reference til filmseriens tidsrejser og ”kampe mod tiden”, må man gå ud fra.

'Terminator: Genisys' foregår både i to tidsperioder. I den mareridtsagtige fremtid finder vi menneskenes leder i kampen mod maskinerne, John Connor (Jason Clarke), der sender Kyle Reese (Jai Courtney) tilbage i tiden for at redde Sarah Connor (Emilia Clarke) fra en grum skæbne.

Arnold Schwarzenegger er også med igen, og forklaringen på hans tilbagevenden er, at cyborgs ældes ligesom mennesker.

Terminator: Genisys får dansk premiere den 9. juli 2015.