M. Night Shyamalan skifter retning

Færre effekter. Bedre film?
Billede
(© Warner Bros.)

Det går voldsomt ned ad bakke for M. Night Shyamalan, men nu forlader instruktøren de store produktioner og kaster sig over en psykologisk lavbudgets-thriller med et budget på 200.000 dollars.

Titlen er ’Sundowning’ - der referer til en mental tilstand hos særligt Alzheimers-patienter - og den handler om en mor og hendes to sønner, der besøger deres bedsteforældre.

Men alt går grueligt galt...

Efter diverse flops som The Happening, The Last Airbender og senest After Earth er det ærligt talt gode nyheder.

Den 43-årige Shyamalan er utvivlsomt en dygtig instruktør, men han er særligt god, når det drejer sig om simpel uhygge (se fx besøget hos den gamle dame i den ellers totalt mislykkede 'The Happening'). Til gengæld har hans seneste manuskripter været decideret mislykkede.

’Sundowning’ forventes at få premiere i 2014. Året efter er der premiere på instruktørens 'Labor of Love' med Bruce Willis.

Gør M. Night Shyamalan det rigtige? Kan en lille produktion få ham tilbage på ret kurs? Og hvornår begyndte det egentlig at gå rigtig galt for instruktøren?