Mesterfotograf forlader Bond

Roger Deakins takker nej til næste mission
Billede
(© MGM)

Mesterfotografen Roger Deakins har i år modtaget sin tiende Oscar-nominering for sit stemningsfulde arbejde på Prisoners. Sidst han var nomineret, var for Skyfall, hvor han var med til at hæve baren for James Bond-universet.

Men Deakins vender desværre ikke tilbage i den 24. Bond-film, der ellers samler holdet fra 'Skyfall' med Sam Mendes bag kameraet og Daniel Craig foran.

'Bond 24' og den efterfølgende 'Bond 25' hænger eftersigende sammen plotmæssigt og følger direkte op på begivenhederne i 'Skyfall'. At fotograferingen så ikke får samme kontinuitet, er en lille streg i regningen, men mon ikke Mendes og Co. får hyret en værdig erstatning.

Desværre er Conrad L. Hall, der fotograferede Mendes' smukke Road To Perdition og American Beauty, ikke længere i live - han ville ellers have været et fremragende bud.

Bond 24 får dansk premiere den 23. oktober og har desuden Ralph Fiennes, Naomie HarrisBen Whishaw og Penélope Cruz på rollelisten.