Mini-teaser til Ant-Man
I morgen kommer den første trailer til Marvels nyeste superhelt, Ant-Man, hvilket har fået filmselskabet til at udgive en 17 sekunders forsmag på løjerne.
Paul Rudd spiller den småkriminelle Scott Lang, der overtales af sin mentor, Dr. Hank Pym (Michael Douglas), til at udføre et heroisk kup iført en dragt, der skrumper ham til myrestørrelse og giver ham evnen til at kommunikere med insekter.
Udover Rudd og Douglas ses Evangeline Lilly, Corey Stoll og Hayley Atwell på rollelisten. Sidstnævnte i rollen som Peggy Carter, der også havde en hånd med i skabelsen af Captain America.
Ant-Man får dansk premiere den 16. juli, og vi bringer selvfølgelig den lange trailer i morgen.