Mission: Impossible tager 1. pladsen i biograferne
Den femte Mission: Impossible-film, Rogue Nation, er etter i de danske biografer. Tom Cruise-filmen indspillede 54.183 billetter i sin åbningsweekend.
'Mission: Impossible - Rogue Nation' er således godt på vej til at blive den 3. mest populære i serien foran 4eren Ghost Protocol, der åbnede med 46.175 billetter og samlet set solgte 186.909 billetter. Nr. 3 er den mindst sælgende med et samlet billetsalg på 143.426.
Billetsalget til den nye film når formentlig op omkring de 200.000, hvilket vil være flot for en 5er. Men der er stadig et stykke vej op til de to første kapitler, der solgte hhv. 275.815 og 272.677 biografbilletter.
Også i USA er det gået godt for filmen, der indspillede 56 mio. dollars og nappede 1. pladsen i weekenden foran komedien Vacation.
Tom Cruise udtalte selvsikkert i sidste uge, at han allerede arbejdede på et sjette kapitel i franchisen, og med den femte films åbningstal kan Paramount Pictures være glade for, at Hollywood-stjernen igen vil påtage sig rollen som Ethan Hunt.
Mission: Impossible - Rogue Nation er aktuel i biografen.