Ny Mad Max-trailer

I fremtiden er alle vanvittige
Billede
(© Warner Bros.)

Bedst som man troede, at det ikke kunne blive vildere end den forrige trailer til Mad Max: Fury Road, dukker en ny op og udfordrer forgængeren.

Tom Hardy lægger voice over til traileren og fortæller om den dystopiske fremtidsverden, hans karakter Max befinder sig i, hvor overlevelse er 1. prioritet på dagsordenen.

Efter tabet af sin kone og barn i begyndelsen af katastrofen vil Max bare gerne have fred.

Men det får han ikke meget af, efter hans vej krydser med Furiosas. En kvinde, der er fast bestemt på, at hvis hun kommer tilbage til sit barndomsland, vil hun overleve.

Mad Max: Fury Road får premiere den 13. maj.