Ny Need for Speed-trailer
Den nye trailer til 'Need for Speed' emmer af kærlighed, hævn og motorolie... og byder desuden på lidt mere handling og en del flere fartstriber.
Aaron Paul (Breaking Bad) spiller Tobey Marshall - også kendt som T - der kommer ud af fængsel med kun én ting på sinde. At hævne sig på sin tidligere makker (Dominic Cooper), der fik ham uretfærdigt indespærret.
Men hans velhavende nemesis lugter lunten og sender alle styrker ind for at standse T, der nu tvinges til at deltage i et dødsensfarligt ræs tværs igennem landet.
Need for Speed er selvfølgelig inspireret af det populære computerspil og får dansk premiere den 13. marts 2014.
Hvad siger I? Tror I Paul og Cooper kan overhale Vin Diesel og de andre Fast and Furious-gutter indenom?