Ny trailer til 'The Purge: Anarchy'

Menneskejagten går ind
Billede
(© UIP)

Fremtiden er et ubarmhjertigt sted i 'The Purge: Anarchy'. Det er ganske tydeligt i den nye trailer til gyseren.

I filmen har Zach Gilford og Kiele Sanchez hovedrollerne som et ungt par, der kæmper for at overleve på gaderne i det årlige Purge, hvor alle har lov til at myrde og stjæle uden nogen konsekvens fra myndighederne.

Denne gang viser det sig, at spillet er nøje planlagt af nogle magthavere, som leder tankerne hen på 'The Hunger Games' - dog placeret i en endnu mere grum fremtidsvision.

The Purge: Anarchy får premiere den 18. september.