Nyt billede fra Jupiter Ascending

Wachowski'ernes sci-fi-basker gør klar til kamp
Film Image
(© The Aaron Sims Company)

Ovenstående er seneste billede fra 'Jupiter Ascending', hvor Channing Tatum åbenbart slår gnister i sin karakter som ulve-gensplejset menneskejæger.

Han er på jagt efter Mila Kunis. Forståeligt, for hun er en pæn pige, men hun har også en slående genetisk lighed med galaksens diktatoriske dronning, hvilket naturligvis gør Mila til en levende skydeskive for universets mest drabelige, gensplejsede lejemordere... eller noget.

Alt det her giver øjensynligt god mening, når Jupiter Ascending får premiere i de danske biografer d. 24. juli i år. Det burde være tid nok til at vænne sig til Channings albino-space-elver-look:

Det er jo Wachowski-søskendeparret der står bag og meget kan man sige, men deres film er aldrig decideret kedelige, så hvor står du med hensyn til 'Jupiter Ascending'? Glæder du dig, eller synes du det lyder for spacy?