Nyt klip fra Wes Andersons kommende komedie
Jude Law checker ind på The Grand Budapest Hotel
20th Century Fox har udsendt et nyt klip fra Wes Andersons næste film, 'The Grand Budapest Hotel'.
Klippet viser en nysgerrig Jude Law, der spørger receptionisten (spillet af Wes Anderson-gengangeren Jason Schwartzman) om den ældre herre på hotelrestauranten. Vi lærer hurtigt, at han er The Grand Budapest Hotels ejer, Zero Moustafa, og at han er rig som Joakim von And.
Zero spilles i klippet af F. Murray Abraham, men i filmens flashbacks portrætteres karakteren af den ukendte Tony Revolori.
Filmen har en alenlang række kendte navne på rollelisten bestående af bl.a. Ralph Fiennes, Saoirse Ronan, Edward Norton, Willem Dafoe, Owen Wilson, Bill Murray, Adrien Brody og Tilda Swinton.
The Grand Budapest Hotel får premiere den 27. marts.