Pixar bytter rundt på handlingen

Dinosaur-filmen lever stadig
Billede
(© Concept art/Pixar)

I august er der som regel premiere på årets Pixar-film, men i år må man kigge langt efter nyt fra animationshuset. Nu er der til gengæld nyt om den udskudte 'The Good Dinosaur'.

Stilheden brydes af John Lithgow i et interview med Collider. Her fortæller skuespilleren, at han skal tilbage i studiet for at genindtale alle sine replikker.

- Jeg indtalte hele min rolle. Nu har de skilt handlingen ad og gentænkt hele filmen, og det er en fantastisk ny historie. Så nu skal jeg igen i studiet indenfor den næste måned. Men fortvivl ikke. Filmen er på vej, og den bliver bedre, end jeg nogensinde kunne forestille mig, siger Lithgow, der lægger stemme til dinosauren Poppa.

Udfordringerne startede for et års tid siden, da Up-instruktøren, Bob Peterson, forlod projektet efter uoverensstemmelser med Pixar. Han er siden blevet erstattet med spillefilms-debutanten Peter Sohn.

The Good Dinosaur får dansk premiere den 11. februar 2016 - besøg filmprofilen og brug buzz-o-meteret.