Se den nye Hitman i action
I dag er åbenbart den store agentdag med første kig på hele tre kommende actionfilm med agenter i hovedrollerne.
James Bond, CIA og KGB er her til formiddag aktuelle i henholdsvis blog- og trailer-format, mens selveste Hitman også kan ses for første gang i traileren til 'Hitman: Agent 47'.
Rupert Friend genstarter rollen som genmodificeret dræbermaskine, efter en skuffende udgave fra 2007 med Timothy Olyphant i den skaldede hovedrolle.
[banner_here]Computerspilsfilmatiseringen er denne gang instrueret af den polske fotograf Aleksander Bach, mens Zachary Quinto spiller det mere menneskelige modstykke til Agent 47’s iskolde personlighed.
Hitman: Agent 47 får dansk premiere den 27. august.