Store filmsuccesser vender tilbage i 3D

Gense 'Gravity', 'Titanic' og 'Avatar' på det store lærred
Billede
(© Warner Bros. )

Programmet byder på store, succesfulde, Oscar-vindende titler, når Imperial de næste par uger giver publikum mulighed for at gense Alfonso Cuaróns 'Gravity' samt James Camerons 'Titanic' og 'Avatar'.

Alle tre film vises i 3D, hvilket især giver mening for 'Gravity' og 'Avatar', der begge blev direkte beriget af teknologien og som ærligt talt ikke er det samme i skærmformat.

James Camerons klassiske skibbrudfilm fik sin 3D-premiere i 2012, men et flerdimensionelt gensyn med Leo og Kate burde være kærkomment for enhver filmelsker... og skulle man (gisp) ikke have set nogle af ovenstående film, er der ingen undskyldning for ikke at gøre det nu!

Program (klik på titlen for at bestille/købe billet):

Titanic 3D - torsdag den 19. juni
kl. 14.00
kl. 18.30

Avatar 3D - søndag den 22. juni
kl. 12.00
kl. 16.00
kl. 20.00

Gravity 3D - tirsdag den 24. juni
kl. 12.00
kl. 14.15
kl. 16.30
kl. 18.45
kl. 21.00